Analyse: Søren Pape mister sit stærkeste kort

Lene Espersens valg om at forlade dansk politik til fordel for et job som direktør for brancheorganisationen Danske Arkitektvirksomheder er en stor svækkelse for den nye partiformand Søren Pape Poulsen og Det Konservative Folkeparti.

Sådan lyder vurderingen fra TV 2’s politiske redaktør, Anders Langballe:

- De Konservative er i den grad et udfordret parti med en ganske svag partiformand i Søren Pape Poulsen, som man roligt kan sige ikke har overrasket i positiv retning i forhold til gennemslagskraft og politisk tæft - snarere tværtimod.

Han fortsætter:

- Derfor er Espersens position i partiet særdeles vigtig, og det er et af partiets allerstærkeste kort, der nu forsvinder ud på et meget kritisk tidspunkt for Det Konservative Folkeparti. Det kan vise sig, at blive et meget stort problem for det konservative Folkeparti.

Lene Espersen blev i august udnævnt som partiets nye politiske ordfører, da Søren Pape Poulsen blev De Konservatives nye politiske leder efter Lars Barfoed valgte at træde tilbage som formand.

Ifølge Anders Langballe sender Lene Espersens – den tidligere partiformand og justitsminister – farvel til dansk politik efter 20 år et tydeligt signal:

- Det sender et signal om, at Lene Espersen heller ikke tror på projektet, og for De Konservative, som er så pressede, er det ikke absolut ikke positivt, lyder vurderingen.

Ifølge Anders Langballe bliver det gruppeformanden Brian Mikkelsen, der kommer til at køre partiet:

- Man kan sige: Det er jo nærmest det, der er tilbage. Spørgsmålet er, hvem der bliver politisk ordfører talte mange om Mai Mercado. Hun vil formentlig være den, man vælger som politisk ordfører. Det er også en politiker, der ikke endnu har den profil, som Lene Espersen har.

For knap to uger siden meddelte en anden konservativ profil, Tom Behnke, at han ikke genopstiller ved næste folketingsvalg. 

Det bliver 1. viceborgmesteren i Hjørring Kommune, Daniel Rugholm, der overtager Lene Espersens plads i folketingsgruppen. 

- Mange har gennem længere tid peget på Daniel Rugholm som et talent. Han har været på Christiansborg før, og han har klaret det godt, og han er en man tror på hos De Konservative, men der er et stykke vej til, han brænder igennem.

Ifølge Anders Langballe bliver det ny gruppeformanden Brian Mikkelsen, der kommer til at køre partiet:

- Man kan sige: Det er jo nærmest det, der er tilbage. Spørgsmålet er, hvem der bliver politisk ordfører talte mange om Mai Mercado. Hun vil formentlig være den, man vælger som politisk ordfører. Det er også en politiker, der ikke endnu har den profil, som Lene Espersen har.

Også Per Stig Møller har meddelt, at han ikke genopstiller til næste valg.