Regeringsrokade: Det kommer der til at ske i dag

16x9
Folketinget torsdag Foto: Scanpix

Programmet for dagens regeringsrokade ser således ud ifølge Statsministeriet.

Justitsminister Karen Hækkerup udtræder af regeringen og modtages i afskedsaudiens hos Hendes Majestæt Dronningen på Amalienborg kl. 10.45.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen udnævnes til justitsminister.

Forhenværende minister og medlem af Folketinget Henrik Dam Kristensen udnævnes til beskæftigelsesminister.

Statsministeren præsenterer de nye ministre for Hendes Majestæt Dronningen på Amalienborg kl. 10.15.

Der vil være overdragelse i de berørte ministerier som følger:

Kl. 13.00 Justitsministeriet
Kl. 15.00 Beskæftigelsesministeriet

Forsvarsminister Nicolai Wammen indtræder som nyt medlem af regeringens koordinationsudvalg.

TV 2 NEWS følger dagens ministerrokade tæt. Se TV 2 NEWS ved at klikke her

Historien kort: Ny ministerrokade

Fredag erfarede TV 2, at Karen Hækkerup (S) går af som justitsminister.

Hækkerup skal være direktør for Landbrug og Fødevarer.

Det er et endegyldigt farvel til politik, siger hun.  Et tab for Thorning, lyder vurderingen.

Nuværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen bliver ny justitsminister. Et overraskende valg, siger TV 2’s politiske redaktør.

Henrik Dam Kristensen er ny beskæftigelsesminister.

Statsministeren præsenterer de nye ministre på Amalienborg kl. 10.15.

Dette er Helle Thorning-Schmidts 8. rokade.