Jeg føler mig provokeret

Politiken kunne i fredags berette, hvordan muslimske kvinder, der bærer hovedtørklæde i stort omfang føler sig udsat for forfølgelse, uforskammetheder og tilråb på gaden. Selv har jeg aldrig oplevet en sådan batalje, jeg har heller aldrig hørt andre fortælle om det, så måske er omfanget en lille smule overdrevet. Generelt kender jeg danskerne som et velopdragent folkefærd, der selvom de ikke føler stor sympati for det muslimske hovedtørklæde, naturligvis ikke tyer til ukvemsord om bærerne af hovedtørklædet.

De muslimske kvinder føler sig provokeret af den reaktion, som deres hovedtørklæde fremkalder. Jeg føler mig også provokeret. Af dem og deres valg af tørklædet frem for det danske samfund!

Hovedtørklædet er en rød klud i ansigtet på det danske samfund. Det er et nej tak til integration! Et symbol på islams overhøjhed. Jeg er klar over, at nogle piger og kvinder bliver påtvunget at bære hovedtørklædet. Jeg er også klar over, at nogle piger simpelthen gør det i selvforsvar for at undgå tilråb fra et selvbestaltet muslimsk religiøst politi. Det er synd for dem – og min kritik af tørklædepigerne omfatter ikke dem.

Nej, de personer, som kan provokere mig er folk som den slagne folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid og hendes slags. Islamistiske muslimske kvinder, der bruger tørklædet, som en manifestation af deres afstandtagen fra det danske samfund og ønsket om at erstatte vores demokrati med et sharia-styre.

Disse meget højtråbende – ofte – unge kvinder er i sandhed provokerende. Det gælder f.eks. den unge palæstinenser Nada Fraije og hendes tørklædeklædte meddemonstranter, der troppede op foran en Netto i Odense iført muslimsk hovedbeklædning og krævede ret til at betjene kunderne i Dansk Supermarked iført deres islamistiske uniform. Og Dansk Supermarked gav efter!

Det er også svært at glemme den tørklædeklædte muslimske læge, Suher Othman, som DRs Deadline på et tidspunkt forsøgt at gøre til ekspert i unge muslimske kvinder. Blot havde man lige glemt, at Othman og et par andre muslimske kvinder på TV 2 tidligere havde udtrykt forståelse for drabet på Theo van Gogh.

Fælles for disse tørklædeklædte piger er deres aggressive, kronisk krænkede og fornærmede fremtræden, der sender det signal, at de er bedre end vi andre. De bruger i sandhed deres tørklæde som en provokation!

Flere og flere muslimske kvinder – heraf en betydelig del til islam konverterede danske kvinder – ifører sig også i disse år niqab eller chador – det vil sige den heldækkende sorte dragt, der for niqabs vedkommende kun efterlader plads til øjnene, for chadors vedkommende kun efterlader plads til ansigtet.

Man finder vel næsten ikke et klarere signal om afstandtagen fra det danske samfund. For nylig fik Frankrig opbakning i Menneskerettighedsdomstolen til landets forbud mod burkaen. Et lignende forbud skal naturligvis også indføres i Danmark, og nu kan modstanderne ikke længere bruge argumentet med at det skulle stride mod menneskerettighederne.

Faktum er, at tørklædet i alle dets varianter er et symbol på islamisk fundamentalisme og en krigserklæring mod kvinders ligeret og ligeværd. Der er således al mulig grund til at kritiserer hovedtørklædet. Muslimske kvinder, der vælger hovedtørklædet, skal således ikke forvente at ryge fredspibe med mig. Tværtimod. Når man vælger at tage afstand fra det danske samfund, så må man også regne med, at det danske samfund tager afstand fra ens valg. Sådan er det nu en gang.

Pia Kjærsgaard

  • Hun er i dag værdiordfører i Dansk Folkeparti
  • Mangeårigt medlem af Folketinget – først af Fremskridtspartiet og siden Dansk Folkeparti, som hun sammen med Kristian Thulesen-Dahl, Poul Nødgaard og Ole Donner stiftede i 1995
  • Dansk Folkeparti var regeringens parlamentariske støtte under Fogh-regeringen
  • Pia Kjærsgaard overlod i 2012 formandsposten til Kristian Thulesen-Dahl.